Camping Sacrifice blev skabt i 1986 til skandinavisk Kunstcentrum på øen Sveaborg uden for Helsinki i Finland. Galleriet var en del af et gammelt solidt bygget fæstningsværk og bestod af to parallelle tunnelformede rum. Her anbragte vi fire identiske objektsammenstillinger, der hver især bestod af et telt, et campingbord og en foldestol. Teltets bund var dækket af et sølvfarvet overlevelsestæppe, på det lå der et gammelt uldent militærtæppe og på det igen et kranium. Der var desuden en metalbakke med en glasvandkande og forskelligt førstehjælpsudstyr. På bordet udenfor stod en petroliumslampe, en tavleglobus, et kompas, en notesbog og en rose i et glas vand. Udstillingens eneste belysning var de tændte petroliumslamper og en nøgen elektrisk pærer i hvert teltene.
De fire identiske lejre var anbragt symmetrisk og spejlvendt over for hinanden i de to rum. Når man vendte sig fra den ene opstilling til den anden, så man nøjagtigt det samme billede, som man lige havde vendt sig bort fra. Den eneste forskel på de to rum var en lille men markant forskel i lyskvaliteten, fordi det ene teltpar var oplyst md almindelige varme glødepærer og det andet med kølige dagslyspærer. Udstillingsrummene havde en svag lugt af petroleum.
Camping Sacrifice blev til som en helt intuitiv proces. Valget af telte var et forsøg på at skabe en kontrast til galleriets meget solide murværk og derfra kom de øvrige valg som en serie af associationer. Vi tænkte først og fremmest på værket som en slags molekylestruktur. Men ved åbningen var der flere som troede at det henviste til en militærfangelejr der engang havde været på øen, og som vi intet anede om. Der skete også en anden ting den dag. Under åbningstalen blev det meddelt at et stort radioaktivt udslip var direkte på vej mod Helsinki fra en nedsmeltet atomreaktor nær Kiev i Ukraine. Disse omstændigheder kom til at farve installationen og få den til at fremstå som en art dunkel profetisk vison.