Dette vægmaleri lavede vi i 2003 til en udstilling på Charlottenborg hvis tema var udstillingsbygningens egne rum. Værkets udgangspunkt var en serie fællestegninger med slyngede og krøllede linieforløb, som vi var begyndt at arbejde på nogle år forinden. Vi søgte på en direkte og spontan måde at overføre mental energi til papiret. Metoden bestod i at vi skiftedes til hver at tegne en linie, den ene oven på den anden. Linierne kom derved til at påvirke hinanden i en form for interferens som udtryk for mødet mellem to separate nervesystemer. Vi forestillede os, at vi ved hjælp af samme metode kunne aktivere overfladen på udstillingsrummets vægge og derved tilføre rummet et ekstra lag af mental energi. Efter at have udført en del eksperimenter på papir i stor størrelse nåede vi frem til en form som vi mente kunne fungerer. Den bestod i at vi med hver vores farve begyndte at male en streg fra to diamentralt modstillede punkter i rummet. Herfra gav vis os til at afsøge væggenes areal så opmærksomt som muligt. Midt på den ene langside krydsede de to streger hinanden og derefter gjaldt det udelukkende om at forholde sig til og kommentere den anden streg. Resultatet blev et mønster i konstant bevægelse, som på samme tid syntes at opløse rummet og gøre det nærværende.