Sammen med Peter Holck lavede vi i 1985 i Den Fri Udstillingsbygning en installation som i princippet bestod af ét simpelt greb. Vi delte et rektangulært rum diagonalt i to dele med en væg af semitransparent stof. I den ene side dækkede vi ovenlyset af så denne del af rummet blev mørkt, en virkning som blev yderligere forstærket ved at beklæde væggene med sort klæde. Resultatet var at man kunne se fra det mørke rum ind i det lyse, men ikke omvendt. I det mørke rum placerede vi et antal symbolske genstande i en stram rituel orden. I det lyse rum var hovedvægten lagt på en ophængning af en serie store original tegninger til de integrerede kredsløb i nogle avancerede specialfremstillede mikrochips. Desuden var de færdige microchips udstillet i forskellige stadier af deres forarbejdning. Vi havde under forberedelserne til installationen fået kontakt til firmaet Rovsing, der på det tidspunkt var en af de mest avancerede højteknologiske virksomheder i Danmark og blandt andet producerede udstyr til NASA's rumfærger. Ideen var at vi ville modstille den rituelle orden med en tilsvarende teknologisk og vi kunne ikke forestille os et stærkere højteknologisk ikon end en guldindfattet microchip anbragt i styresystemet på et rumfartøj. Vi var særligt interesserede i tegningerne til de integrerede kredsløb fordi de viste hvilken ekstrem mængde viden og arbejde der var indskrevet i de små skinnende silikatobjekter. I vores samtaler med ingeniørerne hos Rovsing fandt vi ud af at mange af de designbeslutninger de traf var baseret på overvejelser af æstetisk karakter, fordi de tekniske forhold var for komplekse til at beregne præcist. Vi fik indtryk af at vores interesse for deres arbejdstegninger fik ingeniørerne til at se et væsentligt kunstneriske aspekt af deres arbejde og at de fandt denne tanke inspirerende. Samarbejdet og samtalerne med ingeniørerne hos Rovsing gjorde det samtidig tydeligt for os at kunstværket måtte ses som en helhed, hvor den forudgående proces er lige så betydningsfuld som det færdige resultat.