Denne installation blev skabt til Trapholt kunstmuseum hvor den eksisterede i et år fra 2000 til 2001. Installationen var på en gang et billedkunstnerisk værk og et naturvidenskabeligt eksperiment. Vores inspiration til dette værk var en serie eksperimenter som havde været udført igennem 20 år af Princeton Engineering Anomalies Research Laboratorie (PEAR Lab) på Princeton Universitet i USA. Projektet gik ud på at undersøge om menneskets bevidsthed er i stand til at påvirke tekniske systemer og deres forskning viste tilsyneladende, at bevidstheden på en subtil måde interagerer med materien på tværs af tid og rum. I 1999 kontaktede vi PEAR Lab for at foreslå dem at vi sammen skulle udvikle et eksperiment der kunne foregå i et kunstmuseum. Laboratoriets ledere, fysikeren professor Robert Jahn og psykologen Brenda Dunn blev med det samme interesserede i idéen og i løbet af det næste halve år udviklede vi et eksperiment sammen med dem og deres medarbejdere Roger D. Nelson, Johnston Bradish og York H. Dobyns.
Kernen i eksperimentet var en elektronisk tilfældigheds generator. Dette apparat var forbundet via en computer til en video skærm. På videoskærmen var der to billeder. Et af ansigtet på et spædbarn og et af ren hvidstøj. Skærmen vekslede mellem de to billeder i et antal blandingsformer fra ren hvidstøj til helt skarpt. Hvor meget af hvert billede der var i blandingen blev bestemt af tilfældighedgeneratorens tal. Cirka hvert sekund målte systemet forholdet mellem nuller og ettaller. Ifølge lovene for statistisk tilfældighed burde der over tid være 50 % til hver side. Forsøget var udviklet til med den højeste grad af teknisk præcision at vise netop denne fordeling. Hvis resultatet bevægede sig væk fra de 50% til hver side, kunne en forklaring være at publikums bevidste eller ubevidste ønske om at se babybilledet på en eller anden måde påvirkede det elektroniske system.
Eksperimentet blev installeret i et separat rum på Trapholt museet. I rummet var der et teknikskab af aluminium, en større LCD skærm der viste babybilledet og en mindre der viste den stadige strøm af tilfældige nuller og ettaller. Udenfor blev resultatets aktuelle status vist på tre lystavler. Trapholt eksperimentet rummede desuden et internt kontrolforsøg der ikke var forbundet til det øvrig forsøgssystem. Forsøget blev installeret af Ingeniøren John Bradish fra PEAR Lab. Det havde et dobbelt back up system. Egen nødstrømforsyning. En logbog hvori forsøgets data manuelt blev indført. Derudover blev forsøgsresultaterne kontinuerligt overført på disketter og sendt til analyse i USA.
For os var det vigtigt at eksperimentet blev udført med fuldkommen videnskabelig akkuratesse. Men resultatet var ikke i sig selv afgørende. Vores mål var at stille et spørgsmål og skabe en situation, hvor publikum kom til at tænke over hvad bevidsthed er for et fænomen og på interaktionen imellem ånd og stof. Vi forestillede os at mødet med forsøgsopstillingen ville give publikum en let ændret fornemmelse af kontakt imellem sit eget sind og omgivelserne. Men installationen skulle ikke give noget svar. Kun markere erkendelsens yderste paradoksale grænsepost. Der hvor bevidstheden ser ind i sig selv og enhver nærmere forklaring ophører med at give mening, fordi der ikke længere er noget subjekt og objekt som kan skilles ad, ikke nogen begyndelse eller afslutning, kun tidløs, retningsløs væren.
