Denne installation blev skabt i 1997 omtrent på et øjeblik.
Vi havde netop set en udstilling med videoinstallationer hvor kunstnerne havde gjort deres bedste for at gemme teknologien af vejen. Det fik os til at savne et kunstværk, der kunne åbne for og synliggøre videoteknologiens væsen på en mere sanselig og direkte måde. Efter at have talt ret kort tid om hvordan sådan et værk skulle udformes, opstod der pludselig den idé, at alt vi behøvede at gøre var at vende et kamera mod publikum i et udstillingsrum og samtidigt folde videobilledet ud som stilbilleder på et antal fjernsynsskærme. Videokamerate optager jo 25 individuelle billeder i sekundet som kontinuerligt stables oven på hinanden for at skabe illusionen af bevægelse. Ved løbende at gøre disse individuelle øjeblikke synlige som en strøm af billeder på hver deres skærm forestillede vi os, at der ville opstå fornemmelsen af en helt ny rummelig og tidslig dimension, der udelukkende kunne eksistere i mødet med videoteknologien.
Derefter ringede vi til ingeniøren Anders Lehmann på B&O for at høre om vores idé overhovedet kunne lade sig gøre i praksis. Anders, som vi kendte fra et tidligere samarbejde, svarede at han ville vende spørgsmålet med en kollega. Der gik højest 20 minutter så ringede han tilbage og sagde at det faktisk nu kunne lade sig gøre med B&O's nye digitale Avant fjernsyn og at Bang og Olufsens udviklingsafdeling gerne ville lave installationen, hvis firmaet bagefter selv måtte bruge den i forskellig former for markedsføring. Det synes vi lød rimeligt og mindre end en time efter at vi havde fået idéen var Split Second i princippet i produktion. Anders Lehmann forstod fra begyndelsen projektets visuelle hensigt og vi havde derfor let ved at blive enige om hvordan teknikken skulle fungerer. Da installationen var færdig efter nogle måneder bestod den af et kamera på stativ og 13 skærme. Det var på en gang et helt enkelt og meget komplekst teknologisk apparat, der involverede publikum i et elektronisk feedback system, fuldstændigt som vi havde forestillet os. For at forstå hvad der sker, må beskueren bevæge sig foran kameraet og forskydningen mellem bevægelsen og de mange frosne billeder, får det til at føles som om tiden på en eller anden måde er blevet amorf og gummiagtig. En let forvirrende men også sensuel fornemmelse. Først bagefter blev vi opmærksomme på at installationen i kunsthistorisk perspektiv kunne ses som en videoteknologisk videreudvikling af det arbejde fotografen Muybridge begyndte i slutningen af det attende århundrede, da han satte sig for at analysere menneskers og dyrs bevægelser i serielle fotografiske optagelser. Split second blev første gan udstillet på Esbjerg Kunstmuseum i forbindelse med åbningen af museets nye bygning. Den rejste siden Europa rundt igennem nogle år og idag en del af Esbjerg Kunstmuseums permanente samling.