Fænomenet med interferensmønstre der reflekteres fra vandoverflader havde optaget os gennem længere tid. Vi havde eksperimenteret med flere typer af opstillinger hvor spejle og lys gjorde det muligt at projicere denne type af mønstre fra vandets overflade op på en væg og udstillingen i Esbjerg var et oplagt sted at afprøve denne teknik i praksis.
  Vores idé var at udvikle et antal separate apparater, hvor dråber der faldt i vand på forskellig vis fyldte rummets vægge med lysmønstre, der kunne skabe en organisk og pulserende hypnotisk ornamentik. Vi havde selv følt at vi i vores indledende forsøg momentvis nærmede os et sted hvor lysbølger og hjernebølger gik i fase. Men da vi fortalte Clive Ellegaard hvordan vi havde grebet projektet an var han mindre imponeret og foreslog vi skulle mødes i hans laboratorium på Niels Bohr Institutet for at optimere den virkning vi var ude efter. Det var et tilbud som var svært at afslå. Clive Ellegaard var ikke bare eksperimental fysiker med en lang erfaring i at fremstille avancerede forsøgsopstillinger, han var også ekspert i interferens fænomener og kaotiske bølgemønstre. Installationen som den endte med at se ud var derfor i høj grad Clives fortjeneste. I fællesskab og med hjælp fra Niels Bohr Instituttets værksted fik vi udviklet et stabilt og forfinet projektionsinstrument, der gjorde det muligt at kontrollere og justere dråber, bølgemønstre og lys.
  Værket var installationen i dens helhed. De pulserende mønstre af lys og de 11 tekniske opstillinger, de 5 forskellige bassintyper, dråberne af vand, pumper, slanger og lyskilder. Apparatur og virkning lod sig ikke skille ad, ligesom rummets karakter og beskuerens bevidsthed var en del af den samlede situation.