Markeringen af den flydende overgang er en tredelt kode, der består af et stjernekort, et ur og en model af en molekylestruktur. Uret befinder sig imellem en todimensional kortlægning af makrokosmos og en tredimensional kortlægning af mikrokosmos. Det repræsenterer altså helt konkret overgangen mellem de to typer af kortlægning, men uret er samtidigt et symbol for (og en kortlægning af) tiden, og derfor et element i den helhedsdimension man i fysikken betegner som rum-tid.
Herved opstår der en overgangsmarkering, der både adskiller og som er en del af det den skiller ad.
Ydermere er tiden et relativt begreb, tiden i mikrokosmos er forskellig fra den i makrokosmos, og disse to tider er igen forskellige fra den vi måler i vores køkkener, men netop køkkenuret viser tiden som den bliver målt i menneskets verden og denne verden befinder sig præcist på overgangen mellem mikro- og makrokosmos.
Endeligt er køkkenuret (med dets indbyggede stopur der gør det muligt for os at underdele tiden efter behov) et symbol på vores epokes næsten maniske optagethed af tidsmåling og tidsinddeling. Tidspunktet er formentligt den hyppigst forekommende overgangsmarkering i vores tilværelse, vi står op om morgenen når vækuret markerer at tiden er inde og vi skifter fra det ene gøremål til det andet på fastsatte tidspunkter.
Placeringen af køkkenuret imellem stjernekortet og molekylestrukturen kan derfor også ses som en simpel påmindelse, der viser os hvor relativ den tid er som jager os fortravlede rundt i hverdagen, eller med andre ord: at overgangen i virkeligheden er flydende og alt andet er fiktion.