Fra 2001 til 2002 gentog vi Trapholteksperimentet i Kulturhuset i Stokholm. Eksperimentet var anbragt i husets foyer, som er et af de travleste mødesteder i den Svenske hovedstad og årligt passeres af mange hundredetusinde mennesker. Omstændighederne var altså radikalt anderledes end i Trapholt, hvor eksperimentet var anbragt i et seperat rum, som museets besøgende aktivt måtte opsøge. I Stockholm passerede hovedparten af af de besøgende eksperimentet uden vide hvad det var. Man måtte således forvente et lavere generelt koncentrationsniveau blandt tilskuerne i Stockholm. Ifølge PEAR Lab. viste dette forsøg da heller ikke nogen udsædvanlig effekt.
Objektet på billedet til venstre er en Random Event Generator (REG). Et computerprogram kan ved hjælp af komplekse algoritmer producerer talrækker der synes tilfældige, men de vil altid over kortere eller længere perioder viser sig at danne mønstre. En REG derimod er et mikroelektronisk apparat der registrerer den absolutte uforudsigelighed som karakteriserer de partikler, der skaber vores fysiske univers. Man kan sige at apparatet måler tilstanden der hvor den fysiske verden uophørligt opstår ud af intetheden. En af teorierne om hvorfor PEAR Labs. REG eksperimenter viser positive resultater er, at det netop er i dette yderste grænseområde mellem tomhed og væren at ånden møder materien.
Tre displays der viser: antal forsøg, afvigelse fra 50% forventet fordeling af nuller og ettaller, sandsynligheden for at få dette resultat.
Tidlig skitse
