Visualiseringen

De data som bliver produceret af  detektorene i LHC kan visualiseres på mange måder. Visualiseringerne er praktiske hjælpemidler for fysikerne til at formidle komplekse sammenhænge fremfor at udtrykke dem i tal og ligninger. For ikke videnskabeligt kyndige kan visualiseringerne medvirke til at give en fornemmelse for de abstrakte forhold som fysikerne taler om. De er også ofte umiddelbart æstetisk fascinerende. Måske fordi de udspringer af fundamentale naturfænomener.

NBI colliderscope adskiller sig fra de almindelige visuelle metoder til at gengive fysiske data ved at være formet ud fra det man måske kunne kalde for kunstneriske visuelle fornemmelser. Med sin kombination af mange forskellige af de parametre som findes i målingerne  i TRT detektoren er værket imidlertid en ligeså naturtro gengivelse af begivenhederne i LHCs indre som nogen anden visuel fremstilling. Faktisk er det muligt at læse billedet som fysisk fænomen. En mulig elektron viser sig således ved et kraftigt lys, som forbliver på facaden i flere sekunder. Da der ikke er elektroner i de protoner, som kolliderer, så fortæller tilstedeværelsen af en elektron fysikerne, at der skete "noget interessant" i kollisionen, som man så må kigge nærmere på. Andre "interessante" spor er dem, som ikke kommer direkte fra proton-kollisionen, gengivet som lys med begrænset levetid (dvs. de ligner larver).

vp1 3dcocktail run5200 evt5 enews tracks jets cells

0912220 01-1v2v2

JiveXML 152166 467774-Pileup-improved-v2

TRT tracks front

BubbleChamber2 bw

Skeel & Skriver